Pædagogiske-didaktiske overvejelser i Planteholdsopgaven

Pædagogiske-didaktiske overvejelser i Planteholdsopgaven

I forbindelse med denne planteholds opgave har vi reflekteret over nogle pædagogiske overvejelser. Det at så, kan bruges hos indskolingsbørnene f.eks. i natur og teknik. Her vil vi give børnene et større indblik i hvor planterne kommer fra og hvordan de vokser, her er det vigtigt at gøre spirer processen synligfor børnene. Andre så processer som karse kan også bruge til børnehavebørn da denne proces er hurtigere om mere tydelig. Vi har dog valgt arbejde videre med indskolingsbørnene og lavet et pædagogisk forløb tilrettelagt til dem. Forløbets starter ud med at børnene bliver præsenteret for rucola frø, her er det vigtig for pædagogen at få formidlet hvad et frø er og evt. præsentere børnene for frø der ser andresles ud end lige rucola frø. Efter præsentationen af frøene skal pædagogen lad børnene opstille hypoteser om hvad der vil ske med det lille frø under såning sprossen. Vores overvejelser under dette punkt er også at følge børnenes perspektiv. Forslog et barn at vande med cola i stedet for vand, så prøv det af og eksperimenter. Under forløbet er det vigtig at alle deltagerne kigger til rucolaen hver dag, og at der sker en dialog mellem pædagogen og børnene om forandring af frøet, er der vokset noget op, er frøet vokset mest i colaen eller vandet?. Hvis man ønsker at se forandringen mere konkret kan man lade børnene måle plantere hverdag og ser deres forandring med tal. Når sånings processen er over, og frøet er blevet til salatblade kan man bruge dette rucola med børnene. Her vil børnene blive præsentere for jord til bord konceptet og processen fra et i deres øjne et ubrugeligt frø til spiseligt salat bliver synlig. 

Dette forløb understøtter flere naturfaglige kompetencer. Under første del af forløbet bliver kompetencerne observere, kommunikere, opstille hypoteser, forudsige og planlægge understøttet ved at børnene får en formidling af frø, observere forskellige frø, kommunikere om frø og planlægger sånings processen og derved også opstiller hypoteser og hvad der vil ske. Anden del understøtter kompetencerne eksperimentere og variere forsøgsbetingelserne. Under såningen og pasningen eksperimentere børnene og ændre også på betingelserne ved f.eks. at vande med cola frem for vand. Sidste del af processen understøtter kompetencerne bruge udstyr og konstruer da børnene bruger rucolaen til at spise.

Pædagogens rolle før, under og efter dette forløb er først at købe rucolafrøene, herefter at passe frøene sammen med børnene og bortskaffelsen sker ved at de i fællesskab spiser rucolaen. Pædagogen har det overordnet ansvar for pasningen men skal skab deltagelsesrum for børnene og følge deres perspektiver og understøtte ved at kommunikere og være i dialog med børnene. 

Litteratur:

- Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag (Bog)