Dyrehold - opgave B
Så er det tid til kyllinger
Uden mad og drikke duer helten ikke...
Høns/kyllinger er et meget taknemligt dyr, når det kommer til foder. Så længe de er kyllinger, giver vi dem, med råd fra en landmand, kun almindelig kyllingefoder. Når kyllingerne er så store, at det bliver til høns, ja så skal der noget andet foder til. Når de er ca. 20 uger og skal til at ligge æg anbefales det, at hønsene får noget fuldfoder blandet med korn. Det gør at hønen får alle de vitaminer, proteiner og mineraler der skal til, for at lægge et godt æg. Som en bonus, skal de også have knuste muslingeskaler, så der bliver tilført calcium, der vil gøre æggeskallen stærkere. En fuldvoksen æglægger høne spiser ca. 140g foder om dagen.
Det er vigtigt, at hønsene har adgang til rent og frisk vand. Den nemmeste måde at sørge for det, er at hænge et vandtrug op, hvor de drikker af en rende. vandtruget skal hænge en højde der svarer til at vandspejlet flugter med hønsenes ryg. En høne drikker ca. 2 dl. vand om dagen.
En villa med det hele
Hønsehuset skal indeholde nogle helt basale ting. I følge Hønsehuset.dk skal der være siddepinde, fodertrug, vandtrug og æglægningskasser. I selve huset i hønsegården, er det vigtigt, at der ikke er træk - høns kan tåle hård kulde men ikke træk. For at mindste træk i hønsehuset, kunne det være en mulighed at lave et mindre vindfang ved indgangen, hvis det er muligt. I mindre hønseflokke, kan de finde på at pille fjerne af hinanden, og hvis det sker, er det vigtigt at være opmærksom på, at temperaturen i hønsehuset skal være ca. 12 grader, så fjerløse høns kan holde varmen. Ligeledes skal der være tørt i hønsehuset, og vi kan med fordel ligge træspåner eller halm i bunden. Om natten vil hønsene gerne sidde på pinde, der er hævet fra gulvet. Pinden skal helst være frikantet, det giver hønsene et bedre greb. I hønsegården skal der være mulighed for både direkte sol og skygge. Derfor er det godt med et overdækket område i hønsegården der skaber skygge, men også så de har mulighed for at være ude selvom det regner. Under det overdækket område i hønsegården, skal der også være plads til et sand/jord bad, høns elsker at støvbade. Når det kommer til at holde hønsehuset rent, er det en god ide at få etableret et bræt under deres sovepinde, da det mest er om natten at høns har afføring.
Et hierarkisk samfund
Høns er flokdyr, og de trives bedst i mindre flokke. Som typisk består af en hane og 5-10 høns med deres kyllinger. Høns er som udgangspunktet sociale dyr. De lever under en rangorden med hanen som den øverste i hierarkiet. Hierarkiet kommer til synes ved hønsenes adfærd. Hierarkiet bliver tydeligt, fordi høns hakker på de andre høns der er lavere i hierarkiet. De høns der er øverst i hierarkiet, har ret til de bedste redekasser, det bedste foder og sovepladser. En hønseflok kan godt fungere uden en hane, så vil det blot være en høne der indtager rollen, som den øverste i hierarkiet - oftest den ældste høne.
Men da vi har valgt æglæggerhøns har vi valgt have høns uden en hane.
Vi vil i den kommende uge få etableret hønsehus og gård til vores kyllinger, og der vil derefter komme et indlæg på bloggen med en tegning over stedet.
Litteratur:
- Garde, C (2019, 2. jan.). Hjælp dine høns gennem vinteren: det skal du være opmærksom på. Samvirke. https://samvirke.dk/artikler/hjaelp-dine-hoens-gennem-vinteren-det-skal-du-vaere-opmaerksom-paa?fbclid=IwAR3CDR1bpD2smozBbJ5qPytlzXo_1zlc9NEz6lS-_u2WeZj9Zww1sYo-LCg
- Hønsegården.dk - Den store hønseside (ukendt). Pasning af høns. https://xn--hnsegrden-92a8r.dk/alt-om-hons/pasning.htm
- Plantorama (ukendt). Sådan holder du høns i haven. https://www.plantorama.dk/guide/dyr/fugle-og-hoens/saadan-holder-du-hoens-i-haven?fbclid=IwAR15-Y3h-ujuOLPb22_V27bp3fow34h6pPCv4Pg8n0D5oQ4my5PeOPnNfsQ
Kommentarer
Send en kommentar