Shelter tur
Hej Naturnymfer
Vores friluftes tur gik til Hø hotellet i Sandvig. Under turen havde vi gang i en masse tiltag.
Krabbefiskeri - alle børn kan være med, både til indsamling af muslinger og til at fange krabberne. Samtidig skal krabberne bruges til suppen efterfølgende, hvor børnene igen kan være med i hele processen både mht. klargøring af krabber og grøntsager.
Tilberedning af mad over bål
Krabbesuppe: de fleste børn kan være med til at fange krabber og kan på den måde være aktiv deltagende i en mad aktivitet selvom de ikke er ved bålet. børnene kan være med til at skære grøntsagerne og være med at smage suppen til med forskellige krydderier, hvilket også sætter deres smagssans i spil
Snobrød: de fleste børn elsker at lave snobrød, uanset om resultatet bliver et færdigt snobrød eller om de bagefter sidder med et råt stykke dej. Her kan man også have børnene med i hele processen om at få samlet brænde til et bål og få tændt bålet og vente til der er gløder, så de kan lave deres snobrød. Det giver også mulighed for at børnene kan få lov til at sidde og fordybe sig i det de har gang i og styrke deres koncentration, da det tager lidt tid at få lavet et snobrød færdigt.
Hollænderovn: rabarber crumble og boller. vise børn at man kan lave andet end skumfiduser og snobrød over bål. Med en hollænderovn, kan man tage en helt almindelig hverdagsting - ovnen, med ud i naturen i form af en hollænderovn, og vise børn, at man også kan bage over bål, som man gør det i en ovn derhjemme.
Pandekager over bål, fokusset her lå på at lave noget nemt så det sociale var i centrum.
- Snitteri: Smørkniv og snobrødspinde er redskaber der skal bruges på turen og vi laver dem derfor selv frem for at tage dem for givet.
Inderste del:
Ophold og fysisk aktivitet udendørs: vores plan med krabbefiskeri fordrer til at man opholder sig udendørs, samtidig med at det er en fysisk aktivitet, da vi skal ud og samle muslingerne og derefter bruge disse til at fange krabberne med.
Naturoplevelse: der vil igennem vores aktivitet naturligt være en form for naturoplevelse, da det hele foregår ude i naturen.
Miljøskift: der vil også være et helt naturligt miljøskift, da hverdagen for de fleste hovedsageligt ikke foregår ude i naturen. Dette miljøskift er et godt redskab for social læring, da man i naturen får meget mere ud af at samarbejde end hvis man gør tingene selv.
Yderste del:
Terapi: Under krabbefangsten - eller forsøg på samme, glemte vi alle tiden. Vi var fuldt tilstede i aktiviteten og havde lukket alt andet ude, vi stod bare og kiggede ned i vandet, nærmest meditativt
Pædagogisk arbejde: Vi havde under aktiviteten pædagogiske overvejelser som gik på, hvorfor vi gør det og hvad en krabbe aktivitet kan bidrage med fra et pædagogisk perspektiv. Her har vi efterfølgende tænkt meget over, at det er en aktivitet der ligger op til samarbejde og relations dannelse. I vores tilfælde gav aktiviteten også mulighed for at styrke vores omstillingsparathed, fordi vi ikke fangede nogle krabber og derfor måtte tænke i andre baner i forhold til vores aftensmad.
- Samarbejde og fællesskab
- Masser af oplevelser
- Nærværende i nuet
- Træt og brugt
- Sanser
- Energikilder
- Teknologi
- Tiden
Som dokumentation har vi lavet en sammenklipning fra turen, for at vise hvad vi har brugt turen til.
Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I_ Souilé, T. & Therkildsen, B. (Red.), Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse (s. 80-92). Handicapidrættens
Björn Tordson, Perspektiv på friluftslivets pædagogik. 2006, CVU Sønderjylland kap1, side 11-33
Bentsen, P., Andkjær, S. & Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv, mål og indhold. I: Friluftsliv - Natur, samfund og pædagogik (s. 114-127). Kbh.: Munksgaard.
Kommentarer
Send en kommentar