PLANTEHOLD - EN LILLE STATUS
HVORDAN HAR VORES SMÅ VENNER DET?
Der er sket en masse med vores frø over den sidste lille måned, og nogle af frøene, har nu set dagens lys.
Udenfor drivhuset
Det frø der sket mest med, er vores tomatfrø. Frøet har stået udenfor vores drivhus, men i vindueskarmen, og har fået vand vanligt. (Et billede af tomatplantet efter den er plantet ud)
Den sidste dag inden ferien, besluttede vi os for, at plante tomatplantet ud i vores højbed, for at give den mere plads. Vi tror, at rødderne vil få pladsmangel i den lille potte (billede fra højbedet)
Udenfor drivhuset er der også sket andre spændende ting!
Vores peberfrugtfrø er kommet op 3 forskellige steder. Så nu er peberfrugt plantet uafhængig af energien fra frøet i jorden, og kan begynde at producere egen energi ved hjælp af kemiske processer der danner klorofyl og som gøre det muligt for plantet at lave fotosyntese.
Vores andre frø og eksperimenter uden for drivhuset, har ikke set dagens lys endnu, og vi venter stadig spændt på, om vi kommer til at se en udvikling ved vores citronkerne, flækkede fersken, frøet fra en agurk, og i potten hvor vi lagde en tomat skive.
Inde i drivhuset
Inde i drivhuset er det heller ikke alle frø, der endnu, har vokset sig til små planter. Den flækkede fersken, den flækkede nektarin, citron og agurk lader vente på sig, men måske der sker noget hen over sommeren?Vores mælkebøtter er vokset frem, til små stængler med 2-3 blade på hver. Peberfrugtfrøet har vokset sig frem til en plante på ca. 6 cm over jorden med flotte grønne blade. Hos peberfrugten kan der ses en forskel fra drivhus til udenfor drivhus. Planten udenfor drivhuset er ikke ligeså høj, den måler kun ca. 3 cm. over jorden, så måske har fugtigheden en betydning for, hvor hurtig planten vokser. En mulig hypotese man kan søge at få bekræftet eller afkræftet hen over sommeren kunne være, at peberfrugten har bedre vilkår for at vokse i drivhus, end udenfor drivhus.
En anden forskel, der at finde hos vores planter er, at den tomatskive vi lagde på jorden i en potte i drivhuset er vokset frem med en stængel på ca. 2-3 cm og med et kimblad og et mindre blad på vej. Vores tomatskive udenfor drivhuset har endnu ikke vokset sig frem. Her kan man opstille samme hypotese som ved peberfrugten
Kommentarer
Send en kommentar