Båltilberedningsteknikker
Hej alle Naturnymfer
I går var det første dag på valgholdet Natur og udeliv. Vi startede dagen ud med at undersøge en regnbueørred. Vi så på dens form, farver, kropsbygning, anatomi og dens indvolde, hvor vi blandt andet fandt dens æggestokke der sad ret så langt oppe mod hovedet.
Resten af dagen blev brugt på afprøve forskellige bål tilberedningsteknikker. Vi afprøvede bl.a. Hollænderovnen og en stegeplade over bålet. Vi startede med at male vores eget mel til de boller og fladbrød vi skulle lave over bålet. Vi samlede også skvalderkål, skovmærker, brænd ælder og tusindfryd, der skulle bruges til urtefrikkedeller samt en salat.
Som afslutning lavede vi buffet med alle retter og hver gruppe fik lov at præsentere deres mad og erfaringer fra dagen.
Vi ses i næste blogindlæg.
Super I er kommet i gang med at blogge :-) God dokumentation fra bålhyttedagen - det bliver spændende at følge med!
SvarSlet