Plantehold - Dag 2

Hej Naturnymfer

4 dage efter vi havde sat vores frø til at spirer så vi allrede resultater ved nogle af dem. Vores karse er vokset. Den karse vi havde plantet i vattet var vokset meget lige op dog var den var ikke blev så høj. Den karse vi havde plantet i jorden med mange frø har vokset sig meget høje og er væltede til den ene side. Vi har observeret at den er væltede til den side hvor solen kom fra, vores hypotese om at det voksede mod solen er derfor bekræftet. De få karse frø vi også prøvede at plante i jord de er blevet meget lange, det ses at de har langt mere plads end de andre 2.

I forhold til de andre frø vi havde sået kunne vi endnu ikke se nogen forandring. Her blev vores hypotese altså ikke bekræftet. 

Alt det vi har plantet betegnes som frø. Et frø er grundlaget for en plantet. Her finder planten dens energi og kan derved sætte en lille rod ud fra frø skallen. Der vil opstå små revner i frøskallen hvor frøet kan optage vand og ilt som omdannes til kulhydrater. Denne kulhydrat bruger kimen som brændstof til at kunne danne nye celler som kan presse kimroden ud i jorden. Kimroden bliver nu brugt til at optage endnu flere nærings stoffer og vand fra jorden. Kimknuppen kommer op af jorden med nakken først, her retter stængerne sig ud og søger mod lyset sammen med bladene. Først når stænglerne er kommet op i lyset er plantet uafhængig af frøet og producere nu sin egen energi ved hjælp af fotosyntese (Farell, H., 2016, s. 14 + 18-19).

Fotosyntese er her planterne laver energi. Kulhydraterne der dannes ved fotosyntese bruger planten til at vokse. Fotosyntese består af Sollys, vand og kuldioxid som bliver til glukose og lit. De kemiske betegnelser for dette er Solenergi + H2O + CO2 = C6H12O6 + O2. 

Gennem fotosyntese udviklere plantet sig og over længere sigt formere plantet sig. Der findes 2 former for formninger. Vegetativ formering og Kønnet formering. Vegetativ formering er det vi kender fra jordbærplanter. Her har der ikke været nogen blomst involveret, planten bliver bare en klon af moderplanteten. Her sker en deling f.eks. hos en kartoffel ellers er der en udløber hos f.eks. jordbær. Ved den kønnet formering har der været en blomst involveret. Det kender vi fra bl.a. blomster og træer. Dette resultere i et frø (IB, mangler apa)

Litteraturliste

- Farrell, H. (2016). Så dine frø og kerner (s. 12-40). Samvirke.