Gutentag Naturnymfer!
Tirsdag d. 8. Juni drog vi til Felsted skov, hvor vi blev introduceret for fiskeri. Primært skulle vi fiske efter hornfisk og havørred. Hornfisk er normalt i fjorden fra start maj og svømmer ud igen slut maj start juni. Havørred lever fast i fjorden.
Klargøring af fiskegrej
Denne dag kunne vi benytte os af 2 metoder:
1. med flåd, trekrog og sildeagn. Her fyldes flådet halvt med vand for at få lidt tyngde at kaste med, dette sættes fast på linen et stykke over krogen. Trekrogen bindes fast med uniknude og et stykke sild som agn/madding. Når man fisker med flåd, kastes linen ud og så venter man på at flådet dykker som tegn på at der er bid.
2. Blink og trekrog, Her er der intet flåd. Vi brugte et 14g blink og ingen agn. Blinket er også her bundet fast med uniknude. Når der fiskes uden flåd, kastes linen ud om man spoler linen ind med det samme for at forhindre at blinket synker til bunds og sætter sig fast. Når man spoler linen ind kan man evt. lave et "Hul"/ophold så blinket synker en smule og imiterer en syg/svag fisk.
Her bindes en uniknude, lidt besværligt men læres hurtigt ;).
Fisker
Celina var hurtigt i de fancy waders, og så gik fiskeriet ellers igang!
Fordelen med waders er at man kan gå langt ud i vandet, forbi tangen så kroget ikke sætter sig fast i det. Efter en halv time blev flådet skiftet ud til fordel for et 14g blink. Flådet var for kedeligt, der sker ligesom mere når man hele tide skal kaste blinket ud.
Vi havde dog fået en advarsel: "i fiskeverdenen plejer man at sige, ca. 1000 kast pr. havørred". Efter 4 timer og '2000' kast ca... var der ingen fangst udover Celinas "Tangfisk"
Trods alt
Trods en dag uden fangst, fik vi indblik i hvad det kræver at tage ud og fiske, og med forhåndsviden om håndterring af børn og borgere sætter det gang i tanker om hvordan aktiviteter som denne evt. kan/skal tilpasses. F.eks. at klargøre grej på forhånd, eller evt. lave fiskestænger af bambuspinde (Tak for tippet ib!). For at vække nysgerrighed kan man (hvis man fanger noget) starte samtaler om fisken, disikere den for at se hvad der er inden i, er der fanget meget og er der tid til det kan man evt. tilberede fisken.
Til dem der ikke er så vilde med fiskeri er det relevant at tage fat i strandens planter, er der evt. noget af det der kan spises?
Kommentarer
Send en kommentar