Etiketter

Dyreholdsopgave C

Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning (udefestival) (Opgave C)


10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.
  • Vi har som dyrehold valgt at holde høns. I forbindelse med dyreholdsopgaven har vi tilrettelagt et pædagogisk forløb omkring fodring og pasning af hønsene. Da hønsene er et leve væsen er der rig mulighed for at skabe empati og ansvarsfølelse for dyreret. Der er også mange sociale kompetencer der kommer i spil når man skal passe et dyr. Især problemløsning er relevant at tale om. Det er vigtigt at vide hvem der fodrer hønsene hver dag så der lever under gode vilkår. Får man ikke løst denne problemstilling går der ud over et levende væsen (Rønsholdt, 2016, s. 4).
  • Under vores dyrehold vil der være pigtogrammer tilstede. Vi har tilrettelagt pitogrammer over hele fodringsforløbet af hønsene. Grunden til at vi har valgt at arbejde med pigtogrammer er at det skaber en oplevelse af sammenhæng hvilket mindsker børnenes stressfaktorer. Især denne gruppe børn vi arbejder med under fjordskolen projektet har behovet for forudsigelighed og håndterbarhed. For at børnene opnår en oplevelse af sammenhæng skal man have 3 faktorer i spil begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed er at skabe en forudsigelighed for den stimuli børnene senere skal opleve og mindste overraskelsesmomentet, det gør vi ved at præsentere dem for et billede af en høne i pigtogrammet før vi går ud og kigger på den rigtige høne. Håndterbarhed handler om tilgængelighed af ressourcer, bl.a. skal der være foder når hønsene skal fordres. Udover det er det vigtigt at vi som pædagog har en forforståelses for deres viden og evner og derved ikke sætter for høje krav. Vi skal også tydeliggøre at vi er en ressource de gerne må gøre brug af når de har behovet. Den sidste faktor meningsfuldhed lægger op til at der bliver skabt mening med aktiviteten fordi de er en aktiv del af den. De får lov til selv at få hænderne i opgaven (Antonovsky. A., 2000, s. 34-37).

11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
  • Vores mål fra opgave A lyder således: Borgergruppen skal ved hjælp af de store inddragelses muligheder kunne skabe empati og en ansvarsfølelse og sociale færdigheder. Målet er at udvikle og fremme deres sociale kompetencer. Disse mål beskriver vi i punkt 10. hvordan vi vil opnå. (Rørbæk M., 2016).
  • Som vi også har beskrevet i opgave A, er vores mål at vi som pædagoger starter med at gå forrest men efterhånden går længere bagved og lader børnene arbejde selvstændigt ved hjælp af pigtogrammerne.
  • Inden vi præsentere børnene for alt for meget omkring hønsene spørger vi dem hvad de associerer med ordet høns og igen efter forløbet. Her vil vi meget konkret kunne se udviklingen af deres forståelse af høns.

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)
  • Anskaffelse: Rikke anskaffer høns, Maria skaffer foder, skolen har bur, løbegård, vand- og foderbeholder til rådighed.
  • Daglig pasning: Da vi kun er os 4 snakker vi løbende hver dag om hvad der er nødvendigt og hvem der gør hvad. Derudover er der hængt en seddel op på buret med Maria og Siff’s telefonnummer i tilfælde af at udefrakommende opdager problemer ved hønsene. Marias nummer står der da hendes kæreste er landmand og har forstand på høns så der er mulighed for rådgivning. Siff’s nummer står der da hun bor tættest på skolen og derfor kan komme derud hurtigst.
  • Bortskaffelse: Hønsene er æglæggere og er derfor relevante at holde i live så længe de lægger æg, derudover er hønsene anskaffet hos Rikkes søster der til daglig holder høns og hun har sagt ja til at tage dem tilbage når projektet er afsluttet.

Litteraturliste

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag